Bedækning 2012

Sæsonstart - 20. juli
Hektor bedækker hos sin træner, Johan Häggberg, indtil d. 16. juli 2012. Johan bor på gården Lind ikke langt fra Enköping (Stockholm). Se www.johanhaggberg.se for kontaktoplysninger.

Bedækningspris: 6500 SEK + moms og opstaldning. Der er gratis ombedækning.

Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål eller ønsker at bestille plads! Vi er gerne behjælpelige med at formidle kontakt til Johan.

16. juli til sæson slut
Hektor bedækker på Engholm i Helsinge, Nordsjælland.

Bedækningspris: 5200 DKK + moms, græs, scanning og attest.

Rabatordninger:
1. klasses hopper betaler 3500 dkr + moms, græs, scanning og attest.
2. klasses hopper og hopper, der har givet 1. klasses afkom, betaler 4200 dkr + moms, græs, scanning og attest.
Hopper, der har givet afkom kåret i 2. klasse samt hopper med BLUP over 113, betaler 4700 dkr + moms, græs, scanning og attest.

Græspenge: 35kr. pr. dag på fold, 80kr. pr. dag på fold+boks + moms

Der gives selvfølgelig gratis ombedækning året efter (ved Hektor eller valgfri hingst ejet af Engholm - alt efter, hvad der passer hoppeejeren bedst) ved ikke-levedygtigt føl.

Frostsæd
Der er tappet et lager af frostsæd fra Hektor i efteråret 2011. Frostsæden er af fremragende kvalitet med stor koncentration og hele 55% levende sædceller efter optøning. Vi har sat prisen på frostsæd lavere, da hoppeejeren jo må påregne andre ekstra udgifter i forbindelse med inseminering.

Pris på frostsæd: 3000 DKK + moms for op til 3 portioner, hvilket er nok til 3 brunstperioder

Bliver hoppen ikke drægtig, kan den komme til hingsten senere i samme sæson, eller den kan komme tilbage næste sæson, der skal blot betales græspenge for hoppens ophold samt attest.

Til inseminering anbefaler vi Hillerød Hestedyrlæger v/ Kiwa Riis-Olesen - www.hestedyrlaegerne.dk - men du kan selvfølgelig få stråene tilsendt.

Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål eller ønsker at bestille plads!

BEMÆRK: Der tages forbehold for mindre ændringer i ovenstående.